Skals hallens bestyrelse havde inviteret foreningerne til orienteringsmøde om udvidelse af Skals hallen. De var meget interesseret i at få en tilkendegivelse om, at hallen fremadrettet kan udlejes ca. 1000 t. mere om året.

Der blev fremlagt nogle spændende tegninger for udbygningen. På http://www.skalsidraetscenter.dk/pdf/1.xps kan der læses mere om udvidelsen. På tegnebrættet er der en ny hal, der kan anvendes til forskellige formål samtidig.
Der kommer flytbare lydisolerede vægge, så hallen kan deles i 2 eller 3 afdelinger, samt nye omklædningsrum. På 1.sal: skytterne får en ny skydebane, der kommer et motionsrum og et fælles opholdsrum. Fra foreningernes side var der fuld opbakning.
Bestyrelsen arbejder videre med projektet. Udvidelsen af hallen kommer ca. til at koste 16,5 mill, hvoraf ca. 1 mill skal samles ind fra byens borgere. Er du mere interesseret i projektet kontakt formand Dorris Skov for yderligere informationer.







